Ligger der en lille bønne og vokser i mig?

Skru op!

Foto af Jakob Knudsen

“Det kan aldrig blive for meget – #skruop”. Det skrev jeg i et post på instagram tilbage i marts 2017. Det var i forbindelse med en video, hvor jeg danskede til en sang, der bare kaldte på min indre attitude-Sofie, der bare ville ud over stepperne og udtrykke sig og være på.

 

#skruop er blevet et mantra, jeg siger til mig selv, når jeg tager mig selv i at agere ud fra de forventninger, jeg tror, andre har til mig. Når jeg lige mærker usikkerheden, og jeg tænker “Kan jeg tillade mig det her? Er det for meget?”

 

På det tidspunkt havde jeg længe gået og haft en følelse af at holde mig tilbage.. (ja folk der kender mig godt tænker WTF?! når jeg siger sådan noget, fo jeg har altid fyldt meget og elsket at være ‘på’.. men jeg har haft. en følelse at, at det var for meget hvis jeg gav den hele armen.. at hvis jeg var mig selv 100%, ville det være liiiiige i overkanten…)

 

#skruop handler om, at jeg ikke vil undskylde for mig selv længere.

 

#skruop er når jeg kaster mine begrænsende overbevisninger overbords og ønsker at stå stærkere i mig selv.

 

Skru op kalder på min indre ild. Når jeg minder mig om, at jeg gerne vil skrue op for mig selv, tør jeg meget, meget mere. Jeg kommer i tanke om, at den ild, der er i mig, ikke er en lille hyggehygge flamme – nej, det er en sovende vulkan. Lavaen bliver varmet op og bliver glohed, når jeg hele tiden italesætter overfor mig selv, at jeg gerne vil skrue op.

 

Der er ikke nogen, der ejer #skruop. For mig handler det om, at noget så simpelt som et hashtag, kan sprede så mange ringe i vandet. Det skal nødvendigvis ikke være at dele et billede/video på et socialt medie, det kan også være at tage det tøj på du har lyst til. eller tage bikinien på, istedet for badedragten  ganske enkelt fordi det kunne være lækkert med sol, sand og vand på maven.

Du kender måske til følelsen af, at det altid din veninde, der er “hende med pangfarverne”?  Eller den overbevisning om, at det kun er for nogen, at fyre op for sig selv. Du kan måske, i dette nu huske en helt konkret situation hvor du er blevet præsenteret for et eller andet mega optur, og så har du sagt “nøøøj hvor fedt, men jeg er jo slet ikke sådan én der….”

 

Hold den lige der – sådan en der hvad? Sådan én der nyder livet? Sådan én der fyrer op for sig selv? Ja jeg ved godt det kan kradse lidt det her – og det er også lidt meningen.. for jeg har selv oplevet det her wakeup-call, den der følelse af at blive rusket til live.. oplevelsen af at befinde sig i et sådan et begrænsende loop, hvor man hele tiden gentager “det kan man ikke”.. eller “Det kan jeg ikke ‘bare’ tillade”..

Hvis du skulle have glemt det, så vil jeg gerne minde dig om, at det altså ikke er sådan, at der bliver uddelt “typer” ved fødslen..

Ja der er oplevelser, mennesker, omgangskreds, medier osv., der påvirker os til en bestemt opfattelse af os selv – men i sidst ende, så er det nu engang dig, der lever dit liv.. Dermed er det også dig selv der sætter standarden..

 

Så ja, det betyder altså, at du I dette nu og fremover, kan gøre lige hvad du har lyst til – om det gælder om at skrue op i ordets bedste forstand med farver og glimmer og fuld fart – eller om det er at skrue mere op for dig, som jo godt kan være det stik modsatte af “hurtigere! højere! Vildere!”.

 

Sidder du nu og kan mærke, at du har lyst til at skrue op for noget i dig og dit liv?

Den tilladelse du venter på – er der ikke nogen der kommer og giver dig..  men alt er tilladt sveske, der er ikke lovgivning omkring hvilket materiale eller farve man må eller ikke må bære.. der er ikke lovgivning for at kun nogen må tage knaldrød læbestift på! Der er ikke lovgivning for hvem der må tage over-knee boots på, eller vise mave, eller, gå til frisøren og få sat hår inden en fest! Der er ikke lovgivning for typer – så derfor skatter: Det kan aldrig blive for meget! FYR DEN AF! HELE VERDEN ER KLAR TIL DIG!

 

SKRU OP !

 

Foto af Jakob Knudsen

3 kommentarer

  • This is the right site for anybody who wants to understand this topic.
    You understand a whole lot its almost hard to argue with you (not that I actually would want to…HaHa).
    You certainly put a new spin on a topic that has
    been written about for many years. Wonderful stuff, just wonderful!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For to år siden, skulle jeg for første gang møde en, jeg skulle undervise, og hun mødte op i en rød kjole. Rød er min yndlingsfarve, og har været det altid, men på det tidspunkt var jeg et stort blødende sår af sorg, så alle mine røde nuancer af tøj (stort set alle mine bluser og toppe) havde jeg bandlyst og gemt væk, fordi de blot gjorde mit sår af sorg tydeligt for alle (det var det dog allerede, for jeg havde ingen farve i ansigtet, uanset årstid – jeg havde mistet gløden indefra ud – og mistet mig selv også), men jeg vidste, da jeg mødte hende her, at det var meningen, at jeg skulle undervise lige netop hende.

    Få mdr efter begyndte jeg meget, meget, MEGET forsigtigt at tage nogle af de blideste af de røde nuancer frem igen – i det små. Det var måske en gang hver 14. dag, jeg ikke brød hulkende sammen over tanken om at have de nuancer på selv.

    Der gik i hvert fald et halvt år med at blive tryg ved, at der af og til var lidt røde nuancer på mit tøj, indtil jeg en dag (jeg husker ikke hvornår) pludselig bemærkede, at jeg havde smidt de få mørke nuancer jeg havde af tøj nederst i skuffen og ikke havde i sinde at hive dem op igen.

    Her i sidste uge havde jeg købt et par røde sko, hvor det viste sig, at en rem var gået i stykker ved ankomsten (så de skulle retur), og da jeg overvejede, om jeg skulle bede om et par i samme farve eller i sorte, begyndte jeg at blive usikker, for de røde sko havde været en drøm i over et år (ja, jeg ridder ikke samme dag, som jeg sadler…OG så drejer det sig om økonomiske prioriteringer), men de sorte ville være et sikkert valg (selvom jeg faktisk kun har ET par sorte sko, og normalt render rundt i pangfarvede Asics), så jeg vaklede. Indtil jeg indså, at de røde var et ‘Hell yes’ for at sige det på Avalonsk 😉 udover at skubbe lidt til mig på en positiv måde, så jeg bad om de røde, og jeg glæder mig SÅ meget til at få dem (helt intakte) og til at have dem på – velvidende at de bliver lagt mærke til, og vel vidende at det prikker lidt til mig.
    #skruop

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Dejlig historie. Håber du er på toppen igen. Og du rocker helt sikkert dine røde sko!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste opturs indlæg

Ligger der en lille bønne og vokser i mig?